På torsdag skal Folketinget stemme om at hæve den kriminelle lavalder til 15 år. Et flertal i Folketinget med regeringen i spidsen stemmer efter alt at dømme for. Flertallet har selskab af en mængde såkaldte eksperter, der står i kø for at fortælle, at den kriminelle lavalder på 14 år, ikke har virket. Det er et besynderligt synspunkt, som jeg gerne vil udfordre.
For det første er der ikke nogle 14-årige kriminelle, som er blevet sat i fængsel sammen med hårdkogte kriminelle.
Det er en udbredt myte som repræsentanter fra regeringspartierne ofte fremturer med. Jeg har spurgt Justitsministeriet, og de svarer helt klart, at der ikke findes eksemplar på 14-årige, som er kommet til afsoning i fængsel.

Flest bødestraffe
Statistikken viser, at det første år med en sænket kriminel lavalder blev 775 unge under 15 år dømt. Størstedelen var bødestraffe, hvilket betyder, at det har været butikstyveri og anden » mild « kriminalitet. Disse ungdomskriminelle har fået et rap over nallerne.

Forhåbentlig har det afskrækket dem fra at glide længere ud ad den kriminelle løbebane. Det er en selvstændig pointe, at det er en dommer og ikke en pædagog, der fortæller den unge forbryder, hvor samfundets grænser går.

Desværre begår helt unge også forbrydelser, der er langt alvorligere end det, som takseres til en bøde. Der er desværre eksemplar på 14-årige, som har begået endog meget grov vold og voldtægt. Her er det vigtigt, at vi tager hensyn til offeret, og at gerningsmanden bliver fundet skyldig i en retssag og ikke blot omfavnes af det sociale system og en hær af pædagoger.
Desværre er det netop det, der kommer til at ske med regeringens lovændring.

En række retssager mod helt unge voldsmænd bliver ikke gennemført på grund af, at den kriminelle lavalder bliver hævet. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt over for ofrene, så jeg vil endnu engang opfordre regeringen til at overveje, hvorvidt forslaget er en god ide. Alt andet er et misforstået hensyn til forbryderen og et groft angreb på vores retsbevidsthed.

Statistikken siger, at det første år med en sænket kriminel lavalder blev 775 unge under 15 år dømt. Størstedelen blev idømt en bødestraf for butikstyveri og anden »mild« kriminalitet.

Forhåbentlig har det afskrækket dem fra at glide længere ud ad den kriminelle løbebane.

Man det er ikke kun smårapserier, dommerne har måttet tage stilling til. Desværre har vi set eksemplar på meget grove kriminalsager begået af helt unge gerningsmænd. Sidste år blev en 14-årig fængslet i surrogat, for at voldtage en otteårig pige.

Det er et eksempel af den ekstreme slags, men et eksempel, der viser vigtigheden af, at samfundet har mulighed for at gribe ind over for også helt unge kriminelle.

For Venstre er det afgørende, at unge forbrydere bliver stillet over for en dommer, og ikke en velmenende socialrådgiver.

Det har en markant præventiv effekt, at det er en dommer, som trækker grænsen mellem rigtigt og forkert. Samtidig er det vigtigt for offeret, at det er en dommer og en kendelse, der sætter punktum – og ikke en socialrådgiver og en sagsmappe. Vi skylder ofrene, at vi tager dem alvorligt, og ikke negligerer den forbrydelse, de har været udsat for – blot fordi det er en 14-årig, som har begået den. Desværre er det netop det, der kommer til at ske. En række retssager mod 14-årige er blevet henlagt på grund af den kommende lovændring. Det på trods af, at vidnerne er indkaldt, og at der er tale om grove voldssager. Jeg forstår udmærket forargelsen og harmen hos ofrene og deres pårørende.

Det gør regeringen desværre ikke, idet man sætter et misforstået hensyn til de kriminelle over hensynet til ofrene.

Det er et alvorligt angreb på retssikkerheden, som jeg håber, at partierne bag forslaget om at hæve den kriminelle lavalder vil indse, inden der skal stemmes om loven i Folketinget.

Socialdemokraternes daværende ligestillingsordfører er rejst til Grønland for at være fuldtidsmor, men skulle man være i tvivl om, hvorvidt den røde blok stadig er rablende kvotetilhængere, skal man blot se på Europaparlamentarikerne Britta Thomsens (S) og Emilie Turunens (SF) reaktioner på udsigten til statsstyret sammensætning af private bestyrelser.

”Der er brug for et politisk redskab, og der er kvoter en god mulighed”, siger Turunen om udsigten til at få lov til at bestemme, hvem private virksomheder skal ansætte. Der er noget, Emilie Turunen helt har misforstået.

Der er ikke brug for noget som helst. Private virksomheder er private. Det betyder, at de selv, ikke vi politikere, bestemmer, hvad virksomhederne kalder sig, hvad de producerer og selvfølgelig også hvem de ansætter. Det skal Emilie ikke blande sig i.

Det er fair nok, at Emilie og Britta, Manu Sareen og Helle Thorning-Schmidt og alle de andre på den fløj gerne ser, at der kommer flere kvinder i private bestyrelser. Men det er ikke fair nok, at de misbruger deres magt til at tvinge andre mennesker til at indrette deres private virksomhed på præcis den måde, de røde mener er bedst.

Kvindekvoterne – man kunne også tale om et mandeloft – er et godt eksempel på, at nogle politikere ikke er i stand til at sige fra. For alt for mange politikere er fristelsen til at lovgive sig ud af et problem, som lige netop de finder vigtigt, ganske enkelt for stor til at modstå. Det ser vi både i Folketinget (osse da Venstre var i regering), men især i EU, måske fordi afstanden til vælgerne føles så stor.

Derfor får vi fra den kant nogle absurde forslag, som kun er med til at give os andre indtryk af, at afstanden til Bruxelles er endnu større. For eksempel dette forslag om, at EU’s skoler skal tvinges til at sætte skak på skoleskemaet. Skak er ikke ligefrem Emilie Turunens yndlingsbeskæftigelse, så hendes reaktion på forslaget om tvangsskak lyder således: ”Det giver ingen mening. Det tror jeg, man er bedst til at vurdere ude i klasselokalerne.” Derudover mener Emilie ikke, at EU har kompetence til at bestemme, om der skal spilles skak.

Kære Emilie. Hverken du, Britta, Manu eller Helle har kompetence til at vurdere, hvad der er bedst for private virksomheder. Det har virksomhederne selv. Og har de ikke det, er det bare surt. Sådan er vilkårene for private virksomheder. Hold dog fingrene væk. Tvungne, politikerbestemte kvindekvoter er lige så tåbelige som tvungen, politikerbestemt skoleskak. Forstå det nu

På torsdag skal vi i Folketinget stemme om, hvorvidt den kriminelle lavalder skal hæves fra 14 til 15 år. Et flertal i Folketinget med regeringen i spidsen stemmer efter alt at dømme for. Flertallet påstår, at en kriminel lavalder på 14 år ikke virker, mens en kriminel lavalder på 15 år gør. Det er et besynderligt synspunkt, som jeg gerne vil udfordre.

I løbet af det første år med en sænket kriminel lavalder blev 775 unge under 15 år dømt for kriminalitet. Størstedelen var bødestraffe, hvilket betyder, at der har været tale om butikstyveri og anden ‘mild’ kriminalitet. Disse unge kriminelle har fået et rap over nallerne, som forhåbentlig får dem til at tænke sig om i fremtiden.

Desværre begår helt unge også forbrydelser, der er langt alvorligere end det, som straffes med en bøde. Der er eksempler på 14-årige, som har begået endog meget grov vold og voldtægter. Her er det især vigtigt, at vi tager hensyn til offeret og ikke lader gerningsmanden gå fri blot på grund af hans alder. Har man som 14-årig begået en voldtægt, skal man mærke en konsekvens og ikke bare en blød omfavnelse fra en hær af pædagoger. Det er en selvstændig pointe, at det er en dommer, ikke en pædagog, der fortæller den unge forbryder, hvor grænsen går.

Et af regeringens mest anvendte argumenter for at hæve den kriminelle lavalder har været, at 14-årige ikke skal sidde i fængsel med hårdkogte kriminelle. Det er jeg enig i, også selv om de 14-årige måske er lige så hårdkogte som de voksne i fængslerne. Til dato er der da heller ikke en eneste 14-årig, der har afsonet sin straf sammen med voksne,  garvede kriminelle. Det ved regeringen også godt, da det er Justitsministeriet selv, der udarbejder oversigterne over 14-åriges forbrydelser og straf.

Men med regeringens lovændring er det helt slut med at blive straffet for noget som helst, hvis man er 14 år gammel. En række retssager mod 14-årige voldsmænd bliver ganske enkelt ikke gennemført, alene fordi regeringen hæver den kriminelle lavalder. Det kan vi ikke være bekendt over for ofrene. Så når vi i Folketinget skal stemme om lovforslaget, vil jeg endnu en gang opfordre regeringen og justitsminister Morten Bødskov til at overveje, hvorvidt forslaget er en god ide.

Regeringen vil nok ikke lytte til mig, og mens forslaget bliver vedtaget i Folketinget, går Svenning stadig rundt i Nordjylland og passer sit landbrug og hundser med sine unge, hårdtarbejdende praktikanter. Det vil han blive ved med, uanset om den kriminelle lavalder hæves eller ej. Han gør det, fordi han tror på det er rigtigt, og fordi han kan se, at der kommer bedre mennesker ud af det. Mennesker, der bedre kan skelne mellem rigtigt og forkert.

Måske Svenning skulle finde en plads til Morten Bødskov.

Lad mig lige ridse et par uomstridelige fakta op: Danmark er et åbent land for alle, der kan og vil. I dag kommer der sammenlagt flere udlændinge til Danmark end i 2001, men arbejds- og studietilladelser udgør nu langt størstedelen.

I 2010 kom 45.000 udlændinge til Danmark for at arbejde og studere. I 2001 var det tal kun godt 14.000. Det er resultatet af en fast, fair og ikke mindst fornuftig udlændingepolitik, som regeringen nu med Enhedslisten vil rulle tilbage. Paradoksalt nok har Socialdemokraterne stemt for langt over halvdelen af udlændingelovgivningen siden 2001.

De tre minister ynder også at påstår, at “regeringen har overtaget et håndværkertilbud”.  Det er nærmest blevet regeringens standardsvar, hver gang der bliver begået et nyt løftebrud. En årsag kan selvfølgelig være, at Danmark i så fald er et håndværkertilbud med AAA-rating.

Vi overtog en gæld på 268 mia. kr. i 2001 fra S/SR-regeringen. Og vi brugte de gode tider til at afdrage på gælden, så den før den internationale krise ramte os var vendt til et netto-tilgodehavende på 92 mia. kr. Og hvert eneste år i den periode skreg de røde partier på, at vi skulle bruge flere penge. Det var godt at vi ikke lyttede.

På retsområdet går det naturligvis også af Pommern til efter regeringens mening. Det er korrekt, at fængslerne er fyldte, men det er jo et resultat af en stram retspolitik, som hele vejen igennem er blevet bakket helhjertet op af socialdemokraterne.

S har rent faktisk stemt for knapt 70 procent af alle nye tiltag på retsområdet. Hårdere straffe har haft en klar effekt. Flere forbrydere er blevet buret inde, og undersøgelser viser at over 70 procent af befolkningen føler sig trygge i dag, for ti år siden var det under 30 procent. Når ministrene så skal fortælle hvilken værdipolitik de vil fører, kniber det noget, det mest konkrete er at “Fællesskabet skal danne rammen om en hjælpende hånd”. Jeg har vanskeligt ved at se, at det er andet end et ukontrolleret udslip fra varmluftsbeholderen, og for at slå hovedet på sømmet bekendtgøre de ligeledes “Den nye regering har en klar vision”.

Undskyld mig, hvorfor delagtiggør I så ikke os andre i den? Værdipolitik er mere og andet end, at man ikke kan udstå synet af Pia Kjærsgaard. Netop derfor har ministrenes værdipolitiske udmelding mere karakter af en portion blævrende budding end et ideologisk felttog. Der er ganske enkelt ikke noget indhold, ikke et eneste reelt nyt politisk forslag. Sandheden er i al sin rammende enkelhed, at regeringen ikke er enig med sig selv om noget som helst andet end at tryne SF, og det er jo en tynd baggrund at lede et land på.

Det er sjældent, at debattører i avisernes spalter viser så stort engagement. Når det så er sagt, så har undersøgelsen nu engang en klokkeklar konklusion. Danskerne bekymrer sig mindre om kriminalitet i dag, end for 10 år siden. Der er sket et fald fra 70 procent til omkring 30 procent. Ud fra de tal vælger jeg at konkludere at Danmark er blevet et mere trygt samfund. Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke besidder så stor kreativitet, og indsigt i statistik, at jeg ville være i stand til at argumentere for den modsatte konklusion.

Regeringens beslutning om at hæve den kriminelle lavalder betyder at 445 unge, som er dømt for kriminalitet, slipper for straf. Det er ikke småting, som disse lømler er dømt for, det er for eksempel grov vold og voldtægt.

Den direkte konsekvens er, at ofrene nu kan møde deres overfaldsmænd på gaden. Det kalder jeg for utryghed og et groft overgreb på borgernes retsfølelse.

Tilmed har justitsministeren valgt at skære knapt 30 mio. på de sikrede institutioner, fordi hævelsen af den kriminelle lavalder betyder færre dømte. Her kan man netop tale om statistisk manipulation, for selv om 14-årige for fremtiden ikke bliver stillet for en dommer og dømt, så bliver der jo ikke færre af de helt unge kriminelle, tværtimod.

I Venstre har vi den klare holdning, at vi sætter offeret før forbryderen – også selvom forbryderen er 14 år. Den holdning deler justitsministeren desværre ikke med os. Derfor er jeg bange for, at vi kommer til at leve i et mere utrygt samfund, hvis regeringen ikke stopper sit ideologiske korstog mod alt det som VKO gennemførte gennem 10 år.

Vestre Landsret ligger i Viborg, men har desuden såkaldte bitingsteder i en række jyske byer bl. a. Aalborg. Her behandles en del af landsrettens sager. Det betyder først og fremmest, at de, der er parter i sagerne eller skal vidne, slipper for at rejse hele vejen til Viborg. Bitingstederne danner desuden grundlag for en række lokale arbejdspladser, herunder advokatkontorer.

Nu har regeringen imidlertid foreslået en centralisering af statsadvokaturet, som i første omgang vil betyde, at ca. 20 statslige arbejdspladser nedlægges på statsadvokaturets afdeling i Aalborg. Arbejdspladserne flyttes til dels København, dels Viborg.

Regeringens centralisering vil med tiden betyde færre sager ved bitingstederne og dermed mindre at lave for de advokater og andre, hvis arbejde knytter sig til sagsbehandlingen ved bitingstederne f. eks. i Aalborg.

Venstre har selv været med til at rationalisere driften af den offentlige sektor, f. eks. ved oprettelse af Betalingscenteret i Ringkøbing. Men det skete med hensyntagen til følgevirkninger på det øvrige erhvervsliv og med vægt på, at evt. nye statslige arbejdspladser skal oprettes uden for hovedstadsområdet. Den nye regering har præsteret centralisering på en række områder, herunder statsforvaltningen, Jordbrugskommissionsarbejdet m. v. Sammenholdt med udtalelsen fra den radikale Rasmus Helveg, der mente, at det var godt, hvis cementfabrikken Aalborg Portland lukker, vidner ganske enkelt om en regering, der har meget svært ved at se længere end til der, hvor de har tænkt sig at opføre deres betalingsmur.

I en lidt anden prisklasse finder vi NOMA, der ligeledes har slået sig op på den nordiske tradition, her kan en menu med havregrød, kastanjer, syltede grønsager og marv erhverves for 1.500 kr. Regningen kan så skylles ned med en vinmenu til 950 kr.

Jeg er fuld af beundring over, at det er lykkedes Claus Meyer at gøre klassiske nor-diske råvarer moderne og sætte det nordiske køkken på verdenskortet. Den stribe af priser, NOMA har vundet, taler ganske enkelt for sig selv. En af hemmelighederne bag succesen er, at det drejer sig om at sælge oplevelser og fortællinger. Lidt for smarte fyre fra CBS kan underholde længe omkring storytelling, så det vil jeg som jyde afholde mig fra. Til gengæld er jeg ret sikker på, at vi ikke kan leve af storytelling og speltgrød alene. Der er fortsat brug for ganske almindelige industriarbejdspladser uden så mange dikkedarer.

Det lyder som almindelig sund fornuft, med mindre man er radikal. Min folketingskollega Rasmus Helveg udtalte for nylig, at cementvirksomheden Aalborg Portland ‘tilhører fortiden’, den slags arbejdspladser gider vi ikke have i fremtiden! Sig mig, faldt Helveg, som en anden Obilix, i den store gryde med speltgrød som lille? Jeg synes faktisk, det er temmelig arrogant over for de mennesker, der risikerer at miste arbejdet på grund af regeringens femdobling af NOx-afgiften.

Det var selvfølgelig herligt, om vi alle blot kunne leve af at sælge oplevelser og fortællinger, men sådan er verden ikke indrettet. Der vil fortsat være brug for cementfabrikker, håndværkere og skraldemænd. Vi kan, og skal, ikke alle sammen være akademikere. Nye afgifter og et uhæmmet udslip af varm luft omkring ‘grøn vækst’ skaber i sig selv ikke flere arbejdspladser. Vi skal i vores iver efter fornyelse passe på, at vi ikke skyller de arbejdspladser, vi allerede har, ud med badevandet. Et ganske godt eksempel finder vi i Fynbo Foods i Vrå i Nordjylland, der producerer noget så u-hipt som marmelade i blå plastikbøtter. De risikerer at skulle sige farvel til en masse dygtige medarbejdere på grund af regeringens nye sukkerafgift, der rammer danske producenter hårdere end de udenlandske konkurrenter.

Tyskland har for tiden en af de stærkeste økonomier i EU, og hvad er det, der driver væksten? Er det oplevelser, speltbrød og voldsomme afgifter på marmelade? Nej, det er industrien og eksporten der driver økonomien fremad. Solide tyske produkter går som varmt brød (eller grød) verden over. Godt, at tyske politikere ikke bad VW og Borch rende og hoppe med henvisning til at det er ‘fortidens arbejdspladser’.

Man kan ikke regere et land udelukkende ud fra fordomme, men det er netop det, regeringen gør ved konstant at henvise til myter om den tidligere regering.

Hvordan man end vender og drejer det, så afviklede Venstre og Konservative den offentlige gæld i de ti år, vi sad i regering.

Det er fuldstændigt korrekt, at Nyrups regeringer fremtidssikrede dansk økonomi ved at foretage en lang række nødvendige reformer op igennem 1990′ erne. Det gavnede mildest talt ikke Nyrups popularitet, men det var rettidig omhu, hvilket vidner om at datidens socialdemokrater havde et vist format.

Vi valgte at bruge de gode tider til at betale gælden af, vi kunne imidlertid også have valgt at bruge pengene på meget mere offentligt forbrug. Det var det den daværende socialdemokratiske opposition fremturede med under kampråb som ” Vi vælger velfærd” og ” massakre på den offentlige sektor”.

Danmark er et trygt samfund, og det er blevet mere trygt de seneste 10 år. Det viser en undersøgelse fra november 2010, udarbejdet i et samarbejde mellem bl. a. Københavns Universitet, Justitsministeriet og Det Kriminalpræventive Råd. Her er konklusionen, at over 70 procent af danskerne var bekymrede for vold og kriminalitet tilbage i 1990′ erne. I dag er det kun omkring 30 procent. Tallene burde tale for sig selv.

En stram retspolitik og en fast og fair udlændingepolitik har været med til at gøre Danmark til et både åbent og trygt land. Det kan vi være stolte over, og det vil Venstre arbejde for, at vi kan bevare.

Regeringen har hævet den kriminelle lavalder og med et snuptag bestemt, at 455 kriminelle alligevel ikke skal straffes for det, de var dømt for. Forklaringen er, at de dømte var 14 år på gerningstidspunktet, og det mener regeringen er nok til, at man ikke skal straffes. Ikke for tyveri, ikke for vold, ikke for voldtægt. Ikke for noget som helst. Det fremgår sammen med meget andet af svar, jeg har fået på en række spørgsmål til justitsministeren. Se bl.a her hvilke hårdkogte ungdimskriminelle der nu går fri for straf, enkelte er dømt for helt op til 16 kriminelle forhold.

Omfanget af 14-åriges kriminalitet er ellers til at tage at føle på. Alene i første halvår af 2011 blev 220 14-årige dømt for butikstyveri, 5 for overtrædelse af våbenloven, 5 for seksualforbrydelser og 88 for vold. Dertil kommer en mængde andre forbrydelser. I alt blev 545 14-årige dømt i første halvår af 2011, men med regeringens politik er det nu slut, og ved næste valg vil 4000 forbrydere have undgået straf, blot fordi de var 14 år, da de stjal eller tævede eller voldtog. Tak til regeringen!

Et af regeringens mest brugte argumenter for at beskytte de 14-årige forbrydere er, at de ikke er modne nok til at blive straffet. Men langt de fleste 14-årige bliver idømt en bødestraf. Det bør de nok kunne klare uden at lide fysisk eller psykisk overlast. Med hensyn til de ekstremt få 14-årige, der bliver idømt en ubetinget frihedsstraf, må hensynet til offeret stadig veje tungest. Et voldtægtsoffer skal kunne gå på gaden uden at være nervøs for at møde den, der har voldtaget hende. Så er det ligegyldigt, om forbryderen var 14 eller 44.

Socialdemokraten Ole Hækkerup har påstået, at socialdemokraterne skam tager kriminalitet alvorligt og at de unge forbrydere kommer til at mærke en konsekvens. Det er vist det, man kalder en røverhistorie. for ifølge justitsministerens svar til mig, kommer der ikke til at ske noget som helst med dem, andet end de måske får en snak med en socialrådgiver over et glas rødt saftevand. Det er jo også det, der er pointen med at hæve den kriminelle lavalder.

Men hvad vil regeringen så gøre med de 14-årige forbrydere? Det har justitsministeren heldigvis også svaret mig på: Indtil videre vil regeringen overveje situationen.

PS: Se iøvrigt her TV2-nyhedernes glimrende indslag om hvilke kriminelle der sættes på fri fod med lovforslaget.