Det er tydeligt, at SF har svært ved at finde sig til rette som regeringsparti. Den erkendelse er de også selv nået til.
Derfor starter partiet nu sin egen tænketank! Fænomenet kendes især fra amerikansk politik, hvor tænketankene leverer nye ideer og forslag til politikerne i Washington.
Folkesocialisternes tænketank, FOPA, er dog lidt anderledes end de amerikanske forbilleder.
Den minder snarere om noget, vi i Jylland kalder fætter-kusine-fest. Sekretariatschefen for FOPA er skatteminister Thor Mögers hustru, Nanna Westerby, og bestyrelsen består af tre personer, hvoraf den ene er Gry Möger, Thor Mögers lillesøster. Resten af bestyrelsen stammer fra SFU, hvor Gry Möger i øvrigt er formand.
Ofte Drøfter jeg politiske forslag og ideer med min familie og venner, men vi kalder det normalt ‘ jul’, ‘ spilleaften’ eller ‘ madklub’. Men næste gang jeg inviterer til brætspil i lejligheden, så tror jeg, jeg vil kalde det en tænketank – mindre kan ikke gøre det! POlitik skal være tæt på borgerne og ikke noget som foregiver at være mere, end det er. Derfor synes jeg ærligt talt, det virker lidt plat at kalde FOPA for en tænketank.
Det er i hvert fald ikke det, som kan give SF medvind i meningsmålingerne igen. Jeg holder af at tale med mine vælgere, når jeg er hjemme i Nordjylland. Det, er jeg sikker på, er meget mere brugbart og værdifuldt end at rådføre sig med en tænketank.
et eksemPel: En hurtig rundspørge hen over køledisken i Kvickly i Hjørring afslører hurtigt, at regeringens nye skatter og afgifter på fødevarer ikke er populære. Så det er måske her, FOPA skal starte: Spørg, hvad ganske almindelige mennesker synes om, at det er blevet dyrere at være dansker.
Det skal ikke fOrstås på den måde, at jeg har noget imod tænketanke som CEPOS, CEVEA og hvad der ellers er inden for den branche. Det er godt, at kloge hoveder tænker ud af boksen og sommetider provokerer både politikere og befolkning. Det er dog ved at gå for vidt efter min mening.
Problemet med tænketanke, mediestrategier og spindoktorer er, at politik hurtigt bliver kedeligt og sterilt. Der skal også være plads til at begå fejl og ændre holdning – det er en ærlig sag. Når det venskabelige drilleri af SF og FOPA er overstået, så kan jeg godt blive lidt bekymret. En vigtig del af det at være politiker er at sætte grænser for politik.
Det er jeg ret overbevist om, at FOPA ikke har tænkt sig – tværtimod.
inDtil viDere har regeringen indført en stribe nye ‘ adfærdsregulerende’ skatter og afgifter. Fra årsskiftet er øl, vin og sågar marmelade blevet væsentligt dyrere. Med en ny tænketank i ryggen er banen kridtet op til flere påbud, regler og afgifter.
Det er jO ikke af ond vilje, regeringen ønsker, at danskerne skal leve sundere og holde sig fra de søde sager og smøgerne. Men den gode vilje må aldrig komme til at overskygge den personlige frihed.
Her ligger den grundlæggende forskel mellem de borgerlige og venstrefløjen. Vi mener ikke, det er nødvendigt at slå danskerne oven i hovedet med et bundt økologiske gulerødder for at få dem til at leve sundere. De fleste er udmærket klar over, at de førnævnte gulerødder er sundere end smøgerne, men det må være folks eget valg, om man vil gøre det ene eller det andet.
